Gør det selv: få anlagt gulvvarme i hjemmet

Er I ved at renovere eller planlægger i, hvordan forløbet skal være? Noget af det, der står højt på ønskelisten hos mange, er gulvvarme. Der er ikke noget værre end at træde ind i et hjem, hvor fødderne fryser med det samme. Men gulvvarme er dyrt og kan være en stor omgang – hvis da ikke det var fordi, det i dag faktisk er blevet muligt selv at lægge gulvvarme ind.

Gør det selv-gulvvarme fungerer således, at I, når gulvet er taget op, lægger varmeplader ud, hvor der føres en slange igennem. De kan nemt sættes sammen og passer til hinanden, så det blot handler om, at I får det til at passe ind i rummet. Det gør det nemt at få lagt gulvvarme i alle de rum, I godt kunne tænke jer. Der findes plader til både træ, klinker og andre materialer, så det er ikke det, der bremser jer.

Sørg for professionel tilslutning

Selvom I selv har mulighed for at lægge jeres gulvvarme ind, er det vigtigt, at I har en autoriseret VVS- eller elinstallatør til at tilslutte det til energikilden. Det skyldes, at der er lovkrav til, hvordan en sådan tilslutning skal foregå, og så ville det være ærgerligt, hvis I skal til at brække jeres gulv op igen, fordi der er noget ved tilslutningen, der er gået galt, så det ikke længere fungerer.

Gulvvarmepladerne har en hurtig reaktionstid, og I vil kunne opleve, at I har den temperatur, I gerne vil opnå, på bare en halv time. Hvis I får en rumtermostat installeret, kan I tilmed sørge for, at det løbende korrigeres i løbet af dagen og for eksempel regulerer ud fra solens varme. Det kan I sidste ende være strømbesparende for jer, når ikke den står og banker for fuld kraft en hel dag, hvor det ikke er nødvendigt.