Der kan være mange grunde til, at du vil købe en motorsav. Uanset hvad der ligger til grund for det, skal du vælge den med omhu. Det skyldes, at der er stor forskel på de mange motorsave, og ikke alle modeller vil derfor kunne dækker dine behov.
Er det første gang, du skal købe en motorsav, er det ikke sikkert, at du ved, hvad du skal holde øje med. Derfor er det nærliggende at tænke, at du blot skal vælge en vilkårlig model. Det er dog det værste, du kan gøre – i stedet skal du overveje nedenstående, inden du sætter jagten i gang.
Hvilke opgaver skal du bruge den til?
Overvejer du at købe en motorsav, skyldes det sandsynligvis, at du har konkrete opgaver, du skal bruge den til. Derfor er det afgørende, at du tager højde for dette, når du vælger. Som angivet herover, vil det nemlig næppe være alle motorsave, der kan dække dine behov.
Skal du eksempelvis bruge den i et professionelt regi, da du ønsker at starte et firma, der arbejder med træfældning mv., så er dine krav nogle helt andre, end hvis den blot skal bruges til at skære buske ned i haven. Sørg derfor for at overveje dine krav og behov meget nøje.
Hvilken drivkraft skal den have?
Når du skal vælge en motorsav, er det også vigtigt at overveje, hvilken drivkraft, den skal have. Hovedparten af de mest kraftfulde modeller er drevet af en benzinmotor, men det er ikke tilfældet for alle. Der findes også modeller, der drives af enten batteri eller strøm.
Der er naturligvis fordele og ulemper forbundet med alle løsninger. Derfor handler det om at finde ud af, hvad der giver mest mening for dit vedkommende. Er du f.eks. afhængig af, at den er meget mobil, så du kan bruge den alle steder, skal du ikke vælge en model med kabel.
Har du et budget, du skal holde dig til?
Det er ikke tilfældet for alle, men der er mange, der har et budget, de gerne vil holde sig til, når de skal købe deres motorsav. Er det også tilfældet for dig, anbefales det at være meget specifik omkring dette budget.
Hvad det vil sige er, at du skal fastsætte en maksimal pris, inden du går i gang med at lede efter din motorsav. Hvis du ved, hvad du er villig til at betale for den, vil du have lettere ved at frasortere de motorsave, der overskrider den maksimale pris, du har sat.